Så er det vist blevet tid til en lille opdatering på livet i Nicaragua.
Jeg vil starte med turen til kaffe-farmen i Matagalpa, som vi var på for snart 3 uger siden. Vi boede på en farm som ligger lidt ude for Matagalpa i det smukkeste bjerglandskab. Efter en hård bytur i León om torsdagen, havde jeg planlagt at sove under den 3-timer lange bustur nordpå fredag eftermiddag. Men min krop forhindrede mig i dette, og det endte med at blive verdens sjoveste bustur.
Vi ankom til farmen tidlig aften, og da der ikke var andre end os, var der ikke så meget andet at lave end at spise og hygge og drikke lidt. Næste morgen var der frivillig morgentur i junglen for at se landskabet og lede efter aber. Selvom vi ikke fik set aber denne morgen, var det alligevel værd at stå op 1,5 timer tidligere, da morgenlys gjorde landskabet helt fantastisk flot! Efter morgenmaden gik turen til et idyllisk vandfald. Det havde i hvert fald potentialet for ren idyl og romantik, men billedet blev lidt et andet, da 40 skandinaver hoppede i vandet. Efter et foredrag om kaffeproduktionen i Nicaragua, fik vi en rundvisning på farmen. Om aftenen var der middag, quiz og mere rom…. Søndag morgen fik vi endnu en chance for at finde aber, og denne gang lykkedes det! desværre glemte jeg mit kamera denne morgen, så jeg har ikke dokumentation. -men de fleste ved at jeg er til at stole på 🙂

Onsdagen efter tog jeg med Nikoline og hendes søster Kamille til demonstration i Managua. Her i Nicaragua er det forbudt at få terapeutisk abort, uanset om den gravide kvinde er blevet voldtaget eller er i livsfarer. Loven overtræder over 20 mennesker-rettigheder, og flere organisationer var således tilstede på gaden i hovedstaden denne onsdag morgen. Niko skulle dokumenterer demonstrationen for Amnesty, så hun skulle rundt og interviewe folk og bidrog dermed med et ekstra imput, til denne spændende oplevelse. Folk var klædt i alle regnbuens farver, sommerfugle sværmede over hovederne på os i form af skilte og bannere, og den samme sang kørte på repeat i bil-anlægene. Der var et klart overtal i hunkøn, transvestitter og homoseksuelle, men indimellem kunne man også skimte et hankønsvæsen. Folk var i godt humør og alle tror på den sag de kæmper for, så det var en vældig fin oplevelse!

Håber i har det godt derhjemme. Her er vejret dårligt pga orkanen som i sikkert har hørt om. Men ingen grund til bekymringer. Det regner bare en del, og blæser ved havet, så timerne er flyttet fra stranden til León. Jeg savner solen og stranden, så krydser fingre for at det snart går over. Men det er egentlig meget rart at det er lidt køligere i luften så man ikke går rundt og sveder konstant 😉

Paulina

Advertisements