Så er den første uge næsten gået! Tiden er gået langsomt, nok fordi man har fået så mange nye indtryk.
Jeg er allerede forelsket i Leon; med de små, farvede huse, de skæve gader, boder på alle hjørner, de billige øl og Nica Libres(Nicaraguas svar på Cuba Libre), varmen, vores hjem og de søde ejere som man kan drikke en øl med, morgenmaden som bliver serveret hver morgen(man skal dog ganske tidligt op for at nyde den), de flotte gamle kirker og pladser, de små hestevogne som køre rundt blandt biler og busser, de små familier som kan være på én motorcykel, små koncerter osv…
Og så er der jo stranden, hvor vi får spanskundervisning, spiser frokost, bader og nyder den friske luft! Vi er blevet delt ind i små seminar-grupper på ca 6 personer og så har vi 3 x 2 timer om ugen med Nicaruguanske lærere. Jeg er kommet i en god gruppe og vores lærerinde, Marvely er kjempe søt! hun er «profesora Y amiga»! Selvom vi sidder i skygge, kan det godt være lidt varmt at have undervisning på stranden, så jeg skal have købt mig en vifte. Men det er vel nok det eneste «problem» jeg har  😉
man kan også slappe af på studiestedet
jeg prøver at koncentrerer mig 🙂
Igår gik jeg så på jagt efter et kvinde-fodboldhold. Jeg havde fået at vide at universitetet her i Leon har et hold, og at Diego er træner. Det tog kun ca 1,5 timer at finde frem til ham, men efter af have spurgt ca 20 personer om vej lykkedes det til sidst og jeg har fået lov til at træne med dem! desværre skal man læse på universitet i Leon for at være med til kampe, da de er en Universitets-liga.. men træneren er flink og pigerne virker rigtig søde så glæder mig enormt meget til at spille med dem!
Det mest fantastisk ved Leon er, at selvom man har planer så skal man aldrig nå noget! man gør alt i ens eget tempo og kun hvis man har lyst..!
Det var alt for nu. Håber i har det godt derhjemme 🙂

Hasta luego!
Paulina

Advertisements