19 mennesker, tre uger og fire grupper – Gruppeeksamen var længe ventet på både godt og ondt. De færreste ser frem til en eksamen, men alligevel er det altid interessant at gøre brug af sin erhvervede viden. Allerede i introugen tilbage i februar kom de første spørgsmål, og nu endelig gik vi i gang. Det sidste stykke tid op til var fyldt med både fieldtrip, nyt modul.
Gruppeeksamen arriverede og snart fyldtes hvert en ledig plads i vores hjem af ivrige diskussioner om alt fra fiskeri til kakaoproduktion. Der blev taget på diverse ture ud i det ghanesiske land for at indhente empirisk materiale, og der blev set eksempler på mange kreative interviewteknikker. Omstændighederne er bare anderledes i et land, hvor tid, aftaler og arbejdstider er en anelse mere relativt.

At lave gruppearbejde viste sig også at være anledning til en udbredt frustration. Alle ens gode ideer skal vendes og drejes i plenum, forsvares i bund og reguleres i detaljen. Det viste sig også, at en ting er at have en rød tråd i en opgave, noget helt andet er at blive enige om, hvad den røde tråd egentlig består af.

Der blev mumlet i hjørnerne om alle de fantastiske ting gruppearbejde kunne give en og i begyndelsen kunne det godt være lidt svært at se. Men jeg må ærligt indrømme at selvom, jeg har bandet samarbejde langt væk i ny og næ, så er jeg blevet ”true believer”. Gruppearbejde har klart lært mig en masse og nu, da jeg sidder med den individuelle eksamen, savner jeg virkelig lige at kunne smide problematikkerne videre.  Det er bare altid lidt sjovere at kunne dele ansvaret.

Advertisements