You are currently browsing the tag archive for the ‘studier’ tag.
Är på stranden över helgen. Sitter på Playa Roca, försöker lära mig spansk grammatik, äter frukt och kollar upp resor till Mexico. Börjar bli lite stressad över spanskan, det är så kort tid kvar till tentorna nu. Fyra veckor varav en veckas påsklov. Låter mycket, men tiden går så fort här. Den 20 april har vi den skriftliga tentan, en fem timmar lång en om grammatik. Sedan har vi en muntlig tenta och 18 maj ska ett arbete i Latinamerikastudier, skrivet på spanska, lämnas in. Så har vi didaktiken också, skriva ett kapitel i en spansk lärobok och hålla i en 45 min lektion för spanska nivå 1 studenterna. Oj oj oj vad mycket. Men det är så mycket bättre att plugga här än hemma, kunna varva med ett dopp i havet eller en iskall Toña. Det ska jag tänka på nästa höst när jag sitter hopkurad någonstans i Sverige och huttrar.
Livet här är verkligen annorlunda än hemma. Här på Las Piñitas verkar alla ha det så himla soft. Folk surfar lite, ligger i hängmattorna och bara chillar. Inga tider att passa, inga planer att följa, man bara gör vad man känner för. I eftermiddag ska vi hyra kajaker och paddla in i mangroveskogen. Det kommer vara vi, våra kajaker och krokodilerna.
Dagen spanska ord är för övrigt ”cilantro” = koriander. De har en tendens att ha koriander i allt här. Det tar över alla andra smaker och gör maten oätlig. Så från om med nu ska jag alltid beställa sin cilantro.
Erika
Jeg har ikke fået nævnt så meget om hvordan min dagligdag i Puducherry er begyndt at udforme sig. Maison Raja er blevet midt nye hjem i midten af Puducherry med gå afstand til det meste, selvfølgelig afhængig af hvor glad man er for at gå! Selvom byen ikke er meget stor, er der dog rig mulighed for at tagen en ’tuc tuc’ (et lille tre-hjulet køretøj med plads til tre passagere, men flere kan skubbes ind! Har kørt i en med 5 passagere og en chauffør.) eller købe/leje en cykel.
Sidstnævnte gjorde jeg forleden i den anledning, at cykle ud til Kailahs, hvor vores forelæsninger og seminarer foregår, i stedet for at tage den sædvanlige 30 min. tur med skolebussen kl 8.00. Cykelturen tog omkring en times tid og eftersom vi var kørt hjemmefra lidt over 6 om morgenen, havde vi havde rigelig med tid til at besøge den lokale fiskeby ved siden af resortet (hvor vi bl.a. blev inviteret til morgenkaffe hos en sød familie) og nå en tur i havet inden morgenmaden.
Ellers går en stor del af min tid på at forbedre til forelæsninger, ved at forsøge at læse mig igennem vores store tykke kompendier med artikler og journaler. Selvfølgelig er det svært at finde alt spændende og få tid til at læse alt, så der bliver dog prioriteret i min læseplan. Afbrækkene fra studierne sker løbende i ugen, bl.a. med film-aften som nævnt tidligere, og ’Brahmin Base’. Sidst nævnte er en tirsdags-klub, arrangeret af en af mine medstuderende, Binto, som sørger for god musik til selskabet af mennesker, vandpibe, King Fischers (indisk øl) og brætspil på taget af Maison Raj, og fungerer derfor som en god pausestund når weekenden er kommet for lang væk!
Et andet slags afbræk er det frivillige arbejde vi har mulighed for at lave i vores fritid. Et par piger fra studiet har oprettet kontakt med en organisation, Kaiki, der har flere forskellige projekter med børn i Puducherry og omegn. Jeg har indtil videre kun været med en enkelt gang i deres ’mobile liberay’ projekt, hvor vi hjalp nogle børn, der levede med deres familie på gaden, med lektier
og leg. Hele oplevelsen var meget intens, mest af alt fordi moderen til børnene begyndte at tæve sin svigermor for øjnene af os alle (inkl. de mange børn) da vi ankom. Mest intens har det nok blot været for os udenlandske frivillige, mens jeg blev efterladt med det indtryk af at det var ’hverdag’ for familien. Bortset fra den baby der lå med svigermoren, var der ingen af børnene der rigtigt reagerede på oplevelsen, og hurtigt efter moren var færdig med sit tæveri og råberi, forsatte ’hverdagen’ igen. Selvom det er en meget voldsom hændelse, fik vi besked på ikke at blande os og jeg antager at der her blot er en anden holdning og kultur til hvordan man bør takle sådanne hændelser; selvom jeg har endnu ikke har fundet en forklaring på dette. Oplevelsen har i hvert fald efterladt stof til eftertanke og interesse for at tage der ud igen.
Til at slutte af med, vil jeg blot lige nævne den lille opdagelse jeg gjorde mig for et stikke tid siden, et par dage efter det danske valg, hvor jeg fandt den kommende danske statsminister på forsiden af ’The Hindu’ (en indisk avis).
Andrea
udsigt fra min ynglingsplads i hængekøjen..
En lang skoledag starter ofte kl 7.30 med 2 timers forelæsning i Leon. Af en eller anden grund er man næsten altid udhvilet selvom man skal så tidligt op. Efter morgenmaden, som serveres intil kl 7.30 og som varierer fra alt mellem arme riddere, spejlæg, ris og bønner, salat, omelet, pandekager og havregrød(!!!), og altid med friskpresset juice og kaffe, går man sin morgentur til Casa Protocolo for at få undervisning. León vågner tidligt, så gadesælgerne har allerede slået deres boder op på de sædvanlige pladser, mennesker hoppe af og på de små lastvogne som fungerer som minibusser og hornene bruges flittigt i hvert eneste gadekryds da der ikke findes en eneste lyskurv (om der findes regle som højre vigepligt er meget svært at gennemskue!), og vejene er fulde af taxier, motorcykler og cyklister i alle aldrer.
 |
| Gruppeundervisning i “baghaven” på studiestedet
På sin skolevej skal man være opmærksom på; de store huller i fortorvet, som er kommet fordi dækslerne er blevet stjålet til omsvejsning, de svingende cykler som ofter bærer mellem 2 og 4 familiemedlemmer, de dyttende bilerne som ikke stopper for fodgængere, boderne som ofter dækker det meste af fortovet og de sultne gadehunde som leder efter en bid mad. Desuden skal man huske at ignorere de mange kysse- og piftelyde, som forfølger én uanset hvor man går og som er en del af den “maschismo”-kultur som ligger så dybt i størsedelen af den mandelige befolkning. Men jeg elsker at gå rundt i Leon!! og jeg hader at man ”skal” tage taxi hvis man skal alene ud eller hjem efter mørkets frembrud, som allerede er kl 19! |
Efter forelæsningen bliver vi hentet i bussen som går til stranden. Det er forskelligt hva tid man har gruppe-undervisning, men det er aldrig mere end 2 timer. Så den resterende tid bruges til at bade eller boogie-boarde i de store bølger (havet lidt for vildt for en nyudklækket surfer som mig, så jeg kan desværre ikke øve mine skills her!), sole sig, gå tur på stranden, spille volleyball eller læse lektier!
 |
| Der læses lektier mens den sidste sol nydes! |
For et par dage siden opdagede jeg, at jeg læser enormt effektivt på stranden! Den friske havluft, bølgernes brusen og de hyggeligt omgivelser gør noget ved min koncentration, og jeg har aldrig læst så mange sider i træk før! Så selvom jeg har tidlig fri og kan tage bussen tilbage kl 15, bliver jeg ofte til kl 17 for at nyde min nylig opdagde koncentrationsevne -eller bare for at bade og slappe af!
Aftenerne bruges forskelligt, alt efter hvilken ugedag det er og hvad humør man er i. Der er bla. fodbold med skolen og salsa-night hver torsdag, koncert hver onsdag, og også rig mulighed for at gå ud de resterende dage, da León er besøgt af mange backpackere og surfere, så barene holdet åbent hver dag. Men det er også dejligt bare at være på hotellet, da man godt kan være træt efter en lang dag med undervisning og masser af frisk halvluft.
PS. En øl i byen koster 5 kr og en drink mellem 7 og 10 kr!
Paulina
 |
…dansar eg bort på skuleveg. Og passar meg vél for ikkje å trø i hundeskiten. For det er ein del hundeskit på fortaua her, det må nemnast. Og så får det vera med det. Ein lærer å trø varsamt…
Studieplassen min er ein stor, flott bygning i stein og mur. Det var opprinneleg eit bygg Presidente Perón let byggja til veldedighetsarbeidet Eva Perón dreiv med, og høyrer framleis Perón-familien til. Universitetet får låna det inntil vidare. Me har førelesingar i litt ulike etasjar, og spring opp og ned steintrapper heile dagen. Eit staseleg og helsosamt bygg, altså! I kjellaren er det ei kantine som serverar god og billeg mat.
I går hadde me fyrste dag med undervisning. Profesór Eze skal leia oss gjennom den spansk-amerikanske litteratur, og det virkar til å vera eit interessant opplegg. Me hadde fått ein 50-60 sider å lesa til timen. Dette var historiske tekstar frå oppdaginga (eller *kremt* attoppdaginga) av Amerika. Dette var historiske tekstar frå oppdaginga (eller *kremt* attoppdaginga) av Amerika. Det eine var Colombus sitt brev til kongen og dronninga av Spania der han fortel om oppdagingane sine, det andre var ein av soldatane til Cortéz som skildrar kva som skjedde då conquistadorane møtte
Montezuma, kongen av Tenoctlitlan (aztekarhovudstaden). Til kvar time får me nye tekstar me skal lesa, og så brukar me timane på å prata om dei. Veldig interessant! Seinare på dagen fekk me også ei innføring i tolking av litterære tekstar,ein kunnskap kjære Kari Koch ein gong prøvde få inn i skallen min – og vel ikkje heilt nådde inn med…
I dag hadde eg fyrste spanskleksjon. Me har ein lærar som heitter Jørgen og som har gjort argentiner av seg. Det var ei enkel innføring i korleis det spanske språket er oppbygd, ogkorleis me skal jobba framover. Kjenner det er godt å komma igong. Det er skikkeleg artig å vera på skulebenken att, ei kjensle som sikkert vil variera noko utover hausten. Eg sit og noterar, rekkjer opp handa, svarar læraren, osv. Akkurat som ein av mine eigne elevar. Ikkje bråkar eg heller. Akkurat som mine eigne elevar.
Me er delte inn i studiegrupper etter kva nivå me er på. Eg har havna saman med to svenskar, ei dansk og ei frå Volda. Hyggelege alle saman. Gruppelæraren vår heitter Sol, ei skinande argentisk frøken som pratar spansk akkurat sakte nok til at eg forstår kva ho seier. Merka fort at denne gruppa var ein stad eg nok kjem til å læra mykje i, for ho sette oss raskt igong med å prata spansk. Eg har allreie fortald på spansk til to svenskar, ei dansk, ei frå Volda, samt ei frøken frå Argentina, at bestemor ikkje var heilt nøgd med at eg hadde reist så langt som til Argentina.
No skal eg sova.
Eskil
ca. sånn så onsdag 14 september ut / ca. sånn ser en vanlig hverdag ut
06.50 – meg og liv står opp. her representert med tannbørste / rød tannkrem
07.15 – bussen kommer å henter over tjue trøtte tryner
08.00 – frokost : grøt, omelett, kaffe og malariatabletter
08.30 – første skoleøkt starter. her representert av mine briller og min bok.
11.45 – yoga med Albina (med naturlig bølgesoundtrack)
12.30 – tid for lunch. som smaker så godt at man kommer til å rulle hjem fra afrika.
13.30 – selfstudy time. her representert ved en badende Rasmus.
15.30 – hjem til nana bema for å chillaxe
19.30 – ut å spise middag og drikke øl og ha det ganske fint på resturant med grønn belysning.Tora
19 mennesker, tre uger og fire grupper – Gruppeeksamen var længe ventet på både godt og ondt. De færreste ser frem til en eksamen, men alligevel er det altid interessant at gøre brug af sin erhvervede viden. Allerede i introugen tilbage i februar kom de første spørgsmål, og nu endelig gik vi i gang. Det sidste stykke tid op til var fyldt med både fieldtrip, nyt modul.
Gruppeeksamen arriverede og snart fyldtes hvert en ledig plads i vores hjem af ivrige diskussioner om alt fra fiskeri til kakaoproduktion. Der blev taget på diverse ture ud i det ghanesiske land for at indhente empirisk materiale, og der blev set eksempler på mange kreative interviewteknikker. Omstændighederne er bare anderledes i et land, hvor tid, aftaler og arbejdstider er en anelse mere relativt.
At lave gruppearbejde viste sig også at være anledning til en udbredt frustration. Alle ens gode ideer skal vendes og drejes i plenum, forsvares i bund og reguleres i detaljen. Det viste sig også, at en ting er at have en rød tråd i en opgave, noget helt andet er at blive enige om, hvad den røde tråd egentlig består af.
Der blev mumlet i hjørnerne om alle de fantastiske ting gruppearbejde kunne give en og i begyndelsen kunne det godt være lidt svært at se. Men jeg må ærligt indrømme at selvom, jeg har bandet samarbejde langt væk i ny og næ, så er jeg blevet ”true believer”. Gruppearbejde har klart lært mig en masse og nu, da jeg sidder med den individuelle eksamen, savner jeg virkelig lige at kunne smide problematikkerne videre. Det er bare altid lidt sjovere at kunne dele ansvaret.
Det er sidste uge af semesteret her i Indien, og på fredag tager de første hjem igen. Lige nu er vi i fuld gang med at lægge sidste hånd på vores projektopgave. Vi skal aflevere i morgen, og i dag har vi rettet hele opgaven igennem, så vi kun mangler at få styr på vores litteraturliste. På onsdag er der valg i Tamil Nadu, alt er lukket, og vi kan ikke komme ud til vores studiecenter. Men torsdag skal vi derud og holde afskedsmiddag. Bagefter er der danseoptrædener, hvor både professionelle og nogle af de studerende skal optræde med Bollywood-dans. På fredag har vi vores sidste frokost sammen, og det er også der, vi får vores eksamensspørgsmål. Puha, det er helt vildt så hurtigt tiden er gået. Vi har det alle sammen som om, vi lige er ankommet til Pondicherry, men nu er vi allerede på vej væk herfra igen 
Meget af studiet her i Pondy består af forelæsninger. Forløbet er delt op i tre moduler med hver sit emne. I sidste uge afsluttede vi andet modul, med vores forelæser Sudha, som er freelance journalist her i Indien, og som derfor ved en masse om konflikter i Indien. I denne uge har vi ikke haft forelæsninger men andre forskellige studie-relaterede aktiviteter. Tirsdag og onsdag var to hele dage med workshop i konflikthåndtering. Vi havde foredrag, diskussioner, så film og lavede rollespil om hvordan man kan håndtere konflikter ved at bruge ikke-voldelig kommunikation. Den ene film handlede om Gandhis salt-march og dens indflydelse i Indien, mens den anden film handlede om sabotører i Danmark i løbet af anden verdenskrig. Rollespillet var især spændende, fordi det handlede om en konflikt der fandt sted i sidste weekend i en landsby lige udenfor Pondicherry. Vi blev delt op i tre grupper: mediatorne som var neutrale og som skulle hjælpe med at løse konflikten, fiskermændene som kom fra en landsby, og nogle folk fra en anden landsby. Hver gruppe fik et kort referat med informationer af konflikten set fra deres side, og vi skulle så prøve at snakke om det og finde en løsning ud fra disse informationer. En af konklusionerne var, at der altid ligger en masse skjulte årsager bag en konflikt, som man bliver nødt til at kigge på, før man kan se konflikten fra begge parters synsvinkel, og før man kan forsøge at løse den.
En anden del af vores studie er at skrive et gruppeprojekt. Vi har alle fundet sammen i grupper af 4-5 personer, alt efter hvilket emne vi ville skrive om. Jeg ville gerne skrive om kastesystemet i Indien, og det var der heldigvis 4 andre, der også gerne ville. I går mødtes vi med vores seminar ledere for at fortælle dem om vores ideer og tanker indtil videre, og det virker som om vi er helt på rette vej. Efter mødet tog vi på det franske bibliotek, som har et stort udvalg af engelske bøger og masser om kastesystemet. Da bibliotekarerne hørte hvad vi skulle skrive om, introducerede de os til en anden ansat, som er ekspert på området, som gav os en masse gode informationer, både om kastesystemet og om hvilke kilder vi kan bruge.
I næste uge starter tredje modul, som er konflikttransformation og konflikthåndtering. Jeg tror, det bliver super spændende, og nu vil jeg gå i gang med at læse til første forelæsning.
Sonia
Idag är de massa plugg som gäller. Belv inge Takoradi för watah sistashs tyvärr. Lite mer bilder från helgen.
Söta Julia bak på Josephs flak på väg till Oasis
Blinka lilla..
Fredrik med handen i popcornskålen, skyldig!
- Disa og Danielle -
